I den brændende varme 100 kilometer sydvest for Bagdad ligger Karbala. Byen er i dag en pulserende metropol med 600.000 indbyggere, som bebor det helligste sted i shiaislam efter Mekka og Medina.

Under Saddam Husseins styre led Karbala og de irakiske shiamuslimer under regimets undertrykkelse, og Karbalas rolle som knudepunkt for den shiitiske religion svandt ind.

Efter Saddams fald i 2003 er byen blevet genfødt for den shiamuslimske verden. Pilgrimme og religiøse lærde valfarter atter i millionvis til Karbala for at hædre deres leder Husseins død, som fandt sted der i år 680.

Islam splitter sig
Karbala befinder sig i hjertet af den shiitiske fortolkning af islam. Stedet var i år 680 centrum for det afgørende brud mellem shia- og sunniislam.

Muhammeds bortgang i år 632 skabte strid omkring, hvem der havde retten til at efterfølge profeten som leder af den islamiske verden. Shiitterne holder på, at tætte familiære bånd til Muhammed er afgørende, mens sunnitterne ikke stiller samme krav til en nær tilknytning til profeten og er tilfredse med, at islams ledere følger Koranens anvisninger og profetens sædvane, kaldet sunna.

I år 680 stødte disse to anskuelser sammen i en bloddryppende dyst i Karbala om lederskabet af islam.

Slaget ved Karbala
Hussein var barnebarn af profeten Muhammed. I kraft af hans familiemæssige ophav gjorde han krav på retten til at lede den muslimske verden. Husseins krav kolliderede med det sunnitiske dynasti kendt som Umayyade-kalifatet, som efter Muhammeds død havde taget lederskab af muslimerne.

I år 680 var Hussein og hans følge bestående af 72 tilhængere af Alis parti, de såkaldte shiitter, blevet presset ud i Karbala. Dengang var Karbala et ukendt sted, som ikke spillede nogen rolle – hverken religiøst eller politisk. Her stod de over for den sunnitiske hær af 4000 kampklare tropper.

Umayyade-kalifatets overvældende hær skred den 10. oktober år 680 til handling, og de sunnitiske tropper huggede hovedet af Hussein, og massakrerede størstedelen af hans følge.

For shiitterne markerer Husseins død i Karbala det punkt i historien, hvor verdens gang afviger fra den vej, Gud har anvist. Shiitterne opfatter derfor de sunnitiske sejrherrer som illegitime ledere af den muslimske verden.

I årene efter det shiitiske nederlag opførte shiamuslimer Imam Hussein-moskéen i Karbala, som ifølge traditionen indeholder Husseins grav. På samme vis er der i byen bygget adskillige andre helligdomme som minder for fremtrædende medlemmer af Husseins følge.

Slaget ved Karbala splittede shia- og sunniislam afgørende, og de tabende shiitter har siden gennem den såkaldte Ashura-helligdag markeret Husseins martyrium for den shiitiske sag.

Saddams undertrykkelse
Saddams Baath-parti greb i 1968 magten i Irak og baserede sit politiske bagland på den 35% store sunni-minoritetsgruppe. Mens Saddam styrede landet, lå det shiitiske flertal på 60% af den irakiske befolkning under for kraftigt pres fra regimets side.

Shiamuslimerne var afskåret fra at afholde de religiøse højtider i Karbala, og de led under omfattende undertrykkelse af deres religion.
Den shiitiske konflikt med Saddam kulminerede i 1991. I dønningerne efter den første golfkrig greb shiitterne chancen og anstiftede i Karbala et oprør mod regimet. Shiamuslimer tog kontrol over byen og ledte en væbnet opstand mod den irakiske regering fra Karbala.

Saddams modtræk kom hårdt og hurtigt. Regeringsstyrker rykkede ind i Karbala, og på kort tid lagde kampene store dele af byen øde, og de shiitiske helligdomme led omfattede skade.

Karbala i dag
Efter den amerikansk ledede invasion af Irak i 2003 og Saddams fald, har shiaislam genvundet sin styrke i Karbala. Byen er blevet genopbygget, og Imam Hussein-moskéen med sin gyldne kuppel drager igen shiamuslimer fra hele verden på pilgrimsfærd til Karbala.

Ashura-helligdagen finder sted i shiitiske samfund verden over, fra Libanon til Europa og den shiamuslimske republik Iran. Men helt centralt i højtiden ligger nu igen Karbala. Byen er atter blevet et yndet mål for shiitiske pilgrimme, som ønsker at fejre den religiøse højtid på stedet, hvor Hussein blev dræbt i år 680.

Festlighederne består blandt andet af enorme processioner med tusindvis af deltagere, hvor shiitiske mænd pisker sig selv til blods og marcherer euforisk gennem byen for at mindes Husseins blodige endeligt i Karbala, og det offer han gav for den shiitiske sag omtrent 1300 år tidligere.

Efter en række omtumlede år for Karbala hvor Ashura-højtiden har været præget af terrorangreb under festlighederne, er den sekteriske vold i Irak dalet. For Karbala betyder dette, at Ashura-højtiden som finder sted den 14. november i år forhåbentlig kan fejres fredeligt igen.

Yderligere læsning:
Jørgen Bæk Simonsen: Politikens bog om islam
Albert Hourani: De arabiske folks historie
Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Karbala

Publiceret på religion.dk 14. juni 2013

Illustration wikimedia commons