Artikler, Islam, Mellemøsten, Religion

De 10 vigtigste ting at vide om religion i Iran

Iran har siden revolutionen i 1979 haft en islamisk forfatning, hvor shia-muslimske ledere har det sidste ord i politiske spørgsmål. Religion.dk fortæller her 10 ting om religion i Iran

I år er det 35 år siden, at det iranske monarki blev væltet, og landets shia-muslimske gejstlige omdannede landet til en islamisk republik.

De 80 millioner indbyggere i Den Islamiske Republik Iran tilhører for størstedelens vedkommende islam. 89% af befolkningen er shia-muslimer, og 9% af indbyggerne bekender sig til sunni-islam, mens omkring 2% tilhører andre trossamfund som jødedommen, kristendommen eller zarathustrismen.

1. Shia-islam
I begyndelsen af 1500-tallet erklærede det islamiske Safavide-rige, der kontrollerede Iran, shia-islam for at være statsreligion.

Shia-islam lægger vægt på, at lederen af islam tilhørte profeten Muhammads slægt, mens sunni-muslimer fremhæver betydningen af at leve efter Muhammads sædvane, kaldet sunna.

Shia-islam havde, før troen blev statsreligion, haft en betydelig tilhængerskare i Iran, men de fleste indbyggere tilhørte sunni-islam. I løbet af det 16. århundrede omdannede Safavide-dynastiet Iran til det shia-muslimsk dominerede land, Iran er i dag.

2. Shahen
Shah betyder konge på farsi, som tales af hovedparten af Irans indbyggere. I 1941 overtog Mohammad Reza Shah Pahlavi kongemagten i Iran efter faderens abdikation. Den nye shah var uddannet i Vesten på kostskoler for den europæiske overklasse og havde et sekulært syn på verden.

Mohammad Reza Shah havde ambitioner om at modernisere det lidet udviklede Iran. I 1960erne indledte han et forceret moderniseringsprogram betalt af Irans stigende olieindtægter.

I forsøget på at udvikle landet blev Irans shia-muslimske gejstlige og religiøse traditioner skubbet i baggrunden, til fordel for hvad religiøse ledere så som en vestliggørelse af samfundet.

3. Ayatollah Khomeini
En af shahens hårde kritikere var ayatollahen Sayyed Ruhollah Khomeini, som blev født i 1902. Ayatollah-titlen betegner i shia-islam en fremtrædende retslærd.

Khomeini angreb shahens sekulære tendenser og mente, at Irans love skulle være i overensstemmelse med islamiske retningslinjer.

I 1964 blev Khomeini drevet i landflygtighed af shah-styret. I eksilet i Najaf i Irak fortsatte Khomeini sin kritik af shah-styret, og hans prædikener flød ind i Iran optaget på kassettebånd.

Under Khomeinis eksil præsenterede han sine tanker for et islamisk styre. En af de ideer, Khomeini frembragte, var tanken om den retslærdes styre, kaldet vilayat-i faqih på farsi. I Khomeinis vision for et islamisk samfund skulle lederen være en retslærd person, der havde indsigt i samfundet og islamisk lov.

Da shahen forlod Iran i 1979, vendte Khomeini tilbage og overtog ledelsen af den islamiske revolution, der fejede over landet, og Khomeini blev i henhold til Irans nye islamiske forfatning den åndelige og politiske leder af landet.

Efter 10 år ved magten døde Khomeini i 1989. Under begravelsesoptoget måtte Khomeinis kiste reddes fra en helikopter, da de sørgende under tumult forsøgte at sikre sig ayatollahens ligklæder som relikvier.

4. Revolutionen i 1979
I 1970erne ulmede utilfredsheden med shahen i Iran. De shia-muslimske lærde så shahens politik og modernisering af Iran som en leflen for Vesten og tilsidesættelse af traditionelle islamiske værdier.

I 1978 udbrød der uroligheder vendt mod shahen, og adskillige blev dræbt af shah-styret, der mistede grebet om magten.

I januar 1979 fløj shahen ud af Iran, og ayatollah Khomeini blev 1. februar 1979 budt velkommen af op mod tre millioner iranere, da han vendte tilbage fra sit eksil.

I løbet af 1979 satte Irans shia-muslimske gejstlighed den sekulære stat på porten. Den nye islamiske republik indrettede staten efter lederen ayatollah Khomeinis religiøse og politiske idealer, og Iran fik en forfatning, som blander folkevalgte politikere med et overordnet religiøst lederskab af islamiske gejstlige.

5. Eksport af revolution
Siden den islamiske revolution i 1979 har Iran været på kollisionskurs med den vestlige verden og i opposition til de fleste arabiske lande.

I ayatollah Khomeinis taler fokuserede han på at sprede den islamiske revolution, og landet har givet støtte til islamistiske organisationer som shia-muslimske Hizbollah i Libanon og palæstinensiske Hamas.

Det iranske præstestyre betegnede USA som den store satan, og konflikten med USA eskalerede under gidselkrisen fra november 1979 til januar 1981. Iranske studerende havde besat den amerikanske ambassade og holdt det amerikanske personale som gidsler i hovedstaden Teheran.

6. Iran-Irak krigen
I 1988 sluttede en næsten 8 år lang krig mellem Den Islamiske Republik Iran og Saddam Husseins Irak. Under konflikten blev op mod en million mennesker dræbt i en krig, som inkluderede hyppige giftgasangreb i en fastlåst skyttegravskrig og missil- og flyangreb på Irans storbyer.

Krigen mellem det shia-muslimske og farsi-talende Iran og det arabiske Irak under ledelse af sunni-muslimen Saddam Hussein brød ud i 1980, da irakiske tropper angreb Iran, som var svækket militært efter den islamiske revolution.

I løbet af krigen brugte Irans ledere tidligere tiders shia-muslimske martyrer som eksempler til efterfølgelse i kampen mod Irak. Da det i krigens løb viste sig umuligt at nå en definitiv afgørelse på den væbnede konflikt, tillod ayatollah Khomeini i 1988, at krigen blev afsluttet.

7. Islamisk styre
Efter den islamiske revolution blev indledt i 1979, har det shia-muslimske regime indført et islamisk styre af landet og islamiske love, der skal regulere indbyggernes adfærd.

Efter ayatollah Khomeini kom til magten, blev der stillet krav om, at kvinder skulle bære hovedtørklæde, og den traditionelle sorte iranske chador-dragt blev udbredt i gadebilledet.

I henhold til det islamiske forbud mod indtagelse af alkohol har Iran forbudt besiddelse og salg af alkohol for landets muslimske indbyggere, mens andre trossamfund som det jødiske og kristne kan have alkohol til eget forbrug til blandt andet religiøse ceremonier.

I håndhævelsen af de islamiske regler spiller den såkaldte Basij-milits en rolle som en form for moral-politi. Militsen sørger blandt andet for, at religiøse regler for hovedtørklæder bliver overholdt, og militsen bliver også sat ind mod demonstrationer mod det islamiske styre.

8. Bogens folk
I Den Islamiske Republik nyder en række trossamfund en beskyttelse af deres religiøse rettigheder i samfundet.

Kristne, jøder og Zarathustra-tilhængere bliver betragtet som en del af bogens folk, der er et islamisk begreb, som betegner grupper, som har modtaget et helligt skrift og derfor har en beskyttet status i islam. I Iran har disse trossamfund ret til at praktisere deres religion.

9. Zarathustrisme
Før islam kom til Iran i midten 600-tallet var området præget af zarathustrismen, som var statsreligion fra midten af det femte århundrede f.Kr.

Religionen har taget sit navn efter profeten Zarathustra, der menes at have levet på et tidspunkt mellem år 1400 og år 600 f.Kr. Centralt i troen står skaber-guden Ahura Mazda, og religionen betegnes som en af de første monoteistiske religioner.

I det moderne Iran er der omkring 20.000 tilhængere af zarathustrismen tilbage. Trossamfundet nyder en vis beskyttelse i Iran. Staten accepterer troens tilhængere som en del af bogens folk på linje med kristne og jøder.

10. Bahai
I modsætning til de trossamfund som Den Islamiske Republik accepterer som en del af bogens folk, nyder Bahai-troende ikke beskyttelse i Iran, og styret betragter tilhængerne af troen som kættere.

Bahai-troen opstod i Iran i midten af 1800-tallet og blev fra begyndelsen voldeligt forfulgt af myndighederne.

Troen menes i dag at have omkring 300.000 tilhængere i Iran og i omegnen af seks millioner på verdensplan.

Kilder:
Axworthy, Michael: A History of Iran Empire of the Mind, Basic Books, 2008.
Andersen, Lars Erslev med flere: Mellemøsthåndbogen Fakta om landene i Mellemøsten og Nordafrika, Syddansk Universitetsforlag, 2005.
Butler, Jean med flere: Gads leksikon om islam, Gads Forlag, 2008.
news.bbc.co.uk
denstoredanske.dk
kristeligt-dagblad.dk

Publiceret på religion.dk 7. januar 2014