Et besøg i de nordøstlige amerikanske delstater byder på rustikt landliv med masser af gårdbutikker og antikvitetsbutikker samt en overflod af friskfangede skaldyr

»Hjemmelavede tærter,« står der på et stort skilt langs Route 1 i den amerikanske delstat Rhode Island. Skiltet er placeret ved en familieejet gårdbutik, som tilbyder frugt og grønt samt et imponerende udvalg af amerikanske kagefavoritter som den syrlige og på samme tid søde citron-marengstærte og nøddetærten pecan pie. Alt sammen hjemmelavet og serveret med frisk te eller en kop kaffe brygget med det lokale New England kaffemærke. De varme drikke kommer i papkrus. Her er der ingen prætentiøs betjening eller unødvendig luksus kun godt håndværk og solide egnsprodukter.

Når blikket har løsrevet sig fra kagemontren og hylderne med marmelader og ahornsirup, og øjnene glider op langs gårdbutikkens bagvæg, kommer et antikt gevær placeret på væggen bag kasseapparatet til syne. Det gamle skydevåben falder godt i hak med forretningens nybyggerstil med rå brædder og fordums tiders landbrugsredskaber ophængt på væggene.

Uden for gårdbutikken står borde, hvor gæsterne kan slå sig ned og nyde en skive tærte, efter butikkens ejer med det store grå overskæg og iført overalls har modtaget betalingen. Udsigten her er New Englands skove og et par brummende landbrugsmaskiner, der bearbejder jorden et stykke væk, mens bilerne i baggrunden summer forbi på Route 1 gennem New England.

Det Nye England
Siden den engelske opdagelsesrejsende John Smith i starten af 1600-tallet udforskede det nordøstlige USA, har området været kendt som New England, og regionen strækker sig fra New York i syd til den canadiske grænse i nord. I tidens løb bosatte mange engelske immigranter sig i området, som forblev under den britiske krone indtil den amerikanske uafhængighedserklæring i 1776.

I dag betegner New England de seks amerikanske delstater Connecticut, Rhode Island Massachusetts, New Hampshire, Vermont, hvor Ben & Jerry’s isen kom til verden samt Maine længst mod nord, og området spænder fra den tætbefolkede storby Boston til landlig idyl og åbne naturområder.

New England higer om områdets fortid, og selv om englændere har været sat på porten i mere end 200 år, kommer regionens engelske aner stadig til syne her og der, som når tehuset Mrs. Bridges’ Pantry i Woodstock i Connecticut byder inden for til Earl Grey te og scones i en hyggelig og let kitschet britisk atmosfære med Union Jack på væggen og souvenirstatuetter af dronning Elizabeth på hylderne.

100 meter fra Mrs. Bridges’ Pantry viser et skilt på en træbygning, at her ligger en antikvitetsbutik. Gulvet er tæt pakket med træmøbler i shakerstil og sofaborde med victorianske glaskarafler og porcelæn fra en svunden tid. På hylderne står tomme Coca Cola flasker fra 1950’erne, og på en gammel falmet plakat fortæller en kvinde med et bredt smil og en rygende cigaret i hånden, at Chesterfield cigaretter er »Best for you!«

Vind en pistol
»Heeeyy, vil du vinde en pistol?,« spørger en mand med en camouflagekasket de forbipasserende, der kommer forbi den amerikanske våbenorganisation NRA’s stand på våbenmessen i den lille by Sturbridge i Massachusetts. Køb et gevinstlod og deltag i konkurrencen om en sort automatpistol, »fås også i lyserød til damerne,« forklarer NRA manden de potentielle deltagere.

Massachusetts har en af USA’s strengeste våbenlove, og på messen er det kun tilladt at udstille og handle med antikke våben. Standene bugner af det vilde vestens seksløbere samt sabler og uniformsdele fra den amerikanske borgerkrig, og handlen går lystigt, og mange kommer slæbende med poser med sværd og bajonetter stikkende op. Udenfor messehallen sidder et par skuespillere klædt i uniformer fra den amerikanske borgerkrig og ryger en cigaret, før de skal demonstrere et par af borgerkrigstidens skydevåben for messens gæster.

Fem minutters kørsel fra Sturbridges våbenmesse spadserer andre skuespillere rundt på det levende museum Old Sturbridge Village i tidstypiske New England dragter omkring det 19. århundredes begyndelse. Mændene med høje hatte på hovedet og hvide skjorter, og kvinderne bærer lange gevandter og kyser, mens de med et særdeles landligt engelsk på tungen, som det blev talt for et par århundreder siden, forklarer de besøgende om den amerikanske hverdag i en typisk New England landsby i tiden mellem 1790 og 1830.

Museet er opbygget som en 1800-tals landsby og har udover datidens bygninger praktiske demonstrationer for hele familien af aktiviteter på landet som malkning, strikning og tovtrækning, hvor publikum tager del med museets udklædte skuespillere.

De riges sommerresidens
Vejen bugter sig frem langs Rhode Islands kystlinje gennem havnebyen Newport med retning mod The Newport Mansions, som er sommerpalæer bygget af det 19. århundredes hovedrige velhavere.

I tiden hvor indkomstskat var et fyord og monopollignende virksomheder byggede Amerikas jernbaner og stålvalseværker og rullede industrialiseringen ud over landet, vendte USA’s stenrige familier i 1800-tallet blikket mod Rhode Island som base for sommeren. Pengestærke amerikanske familier opførte sommerpalæer ved Newport, som ikke lod det europæiske aristokratis noget tilbage i umådeholden brug af bladguld, marmor og klassiske statuer inspireret af antikke forbilleder.

I dag har non-profit organisationen The Preservation Society of Newport County overtaget kontrollen med 13 af palæerne, efter mange af ejerne af økonomiske årsager forlod de pompøse sommerhuse, som nu er åbne for publikum. For lidt under 20$ (ca. 110 kroner) per person kan gæsterne træde inden for i en verden, der tidligere var reserveret Amerikas absolut rigeste mennesker.

Det største og mest besøgte palæ er The Breakers, som er navngivet efter bølgerne, der bryder for enden af bygningens have. Mere end 400.000 gæster kommer hvert år for at opleve The Breakers, som var Vanderbilt familiens sommerresidens fra 1893, og dets platiniumdekorerede værelse, der skinner som det pureste sølv, og sale hvor der næsten ikke kan klemmes mere bladguld sammen på væggene.

Mystic
I den lille by Mystic i Conneticut bevæger bilerne sig langsomt henover byens klapbro, der spænder over Mystic floden. Mens køretøjerne passerer de tontunge svinghjul på hver side af broen, giver bildækkene en rytmisk lyd fra det riflede metal, broen blev færdiggjort af i 1922. Når bilisterne kører over broen, kan de på begge sider se den åbne flod, som i århundreder var grundlaget for havnen i Mystic, men som nu om dage er fyldt med sejlbåde af alle størrelser, der gerne ligger til kajs ved byens søfartsmuseum, der blandt andet kan prale af at have hvalfangerskibet Charles W. Morgan udstillet.

Man kan dårligt sige New England uden at nævne de hummere, krabber, østers og andre skaldyr, som hvert år hales op af Atlanterhavet af fiskere fra New Englands kystbyer og serveres over store dele af USA. Områdets skaldyrsmenu byder på alt fra kogte Maine-hummere serveret med hagesmæk og kraftigt metalværktøj til at bryde skallerne, til fastfood’en hummer-sandwich og regionens specialitet New England Clam Chowder, som er en suppe lavet på muslinger og gerne serveret i en udhulet bolle.

Og også i Mystic er der mulighed for at nyde New Englands skaldyr. Efter at have passeret byens klapbro, kan chaufføren stoppe få meter fra broen og spadsere hen på restauranten S&P Oyster Company, der direkte ved vandet inviterer indenfor til alt godt fra havet. Som navnet antyder er restaurantens specialitet østers, og menuen byder på en smagsrejse rundt i New England og de amerikanske farvande med seks forskellige østers hver med sin karakteristiske salte smag alt efter art og område. Skyllet ned med et glas champagne og en solnedgang bliver et farvel til New England ikke meget bedre.