Islam sætter retningslinjer for, hvordan handel og investeringer skal foregå, og hvilke forretningsområder en muslim kan arbejde med. Profeten Muhammad var købmand i den hellige by Mekka, og islam har en lang tradition for handel og købmandskab. Den muslimske religion sætter også i dag sit præg på, hvordan en troende muslim kan tage del i investeringer og finansiering.

Forbud mod åger
Koranen forbyder åger. Blandt muslimske lærde diskuteres det, om forbuddet mod åger inkluderer alle former for renter eller kun åger-renter, der udnytter en låntagers svage position.

Tilhængere af forbuddet mod renter mener, at al rentetagning er socialt uretfærdig. Synspunktet er, at modtageren af rente får penge uden indsats, og uanset om lånerens investering er gået godt eller skidt.

En anden mindre gruppe af muslimske lærde mener, at renter fra statsobligationer og opsparingskonti kan accepteres i henhold til islam, idet religionen kun forbyder åger-renter, der udnytter fattiges situation.

Islamisk bankvæsen
For at imødegå det traditionelle forbud mod renter i islam er der siden 1950erne oprettet islamiske banker. Det islamiske bankvæsen fungerer ud fra religiøse retningslinjer, og i stedet for renter opkræver islamiske banker gebyrer.

På en traditionel opsparingskonto i en islamisk bank modtager bankkunden ikke renter af sit indestående. I stedet kan kunden have en investeringskonto i banken, hvor udbytte udbetales i forhold til bankens overskud. Indskyderen må ligeledes bære en del af tabet for fejlslagne investeringer. På trods af dette islamiske princip om profit- og risikodeling er kunden i en islamisk bank som hovedregel garanteret at beholde sit indskuds værdi, også når bankens investeringer går galt.

Islamisk huskøb
Når en troende muslim skal købe hus og i henhold til religiøs praksis ikke ønsker at betale renter, kan han ikke benytte et normalt kreditforeningslån til købet. Islamisk finansiering er kommet til Vesten, og islamiske banker og finansieringsinstitutter tilbyder i stigende grad islamisk-korrekte finansieringsmuligheder til huskøb.

Ved en islamisk finansiering af en ejendom betaler låntageren ikke renter i traditionel forstand. I stedet kan finansieringsinstituttet købe boligen, og kunden betaler herefter ejendommen i rater og overtager formelt først ejerskabet til hele boligen, når sidste rate er betalt.

Et marked i vækst
Den 29. til 31. oktober 2013 afholdt World Islamic Economic Forum i London sit første møde i et ikke-muslimsk land. Her fortalte den britiske premierminister David Cameron om de britiske ambitioner for at blive et verdenscentrum for islamisk finansiering. Storbritannien er allerede nu det største islamiske finansmarked uden for den muslimske verden.

Markedet for islamisk finansiering er i kraftig vækst, og det islamiske bankvæsen vokser 50% hurtigere end den traditionelle bankverden, fortæller en rapport om islamiske banker udarbejdet af det anerkendte revisionsfirma Ernst and Young.

Islamiske obligationer i Storbritannien
På World Islamic Economic Forum offentliggjorde David Cameron, at Storbritannien vil begynde at udstede islamiske sukuk-obligationer.

Obligationer er normalt gældsbreve, hvor ejerne modtager rente. Sukuk er betegnelsen for en obligation, der overholder islamiske principper, og Storbritannien planlægger at udstede for 200 millioner pund af de islamiske værdipapirer.

Den nye islam-venlige obligation er ikke udformet som et gældsbevis og giver ikke rente, men er i stedet opbygget som en investering i et konkret aktiv, der betaler et fast udbytte til indehaveren. Storbritannien bliver herved det første land uden for den islamiske verden til at udstede obligationer i henhold til muslimsk praksis.

Forbudte investeringer
For en troende muslim i finansverdenen er det ikke kun forbudt at tage renter. Når en muslim skal investere sine penge, må det ikke gøres i produkter, som islam forbyder. Det betyder, at alkoholiske drikke, svinekød og pornografi er blandt de forbudte investeringsmuligheder for en muslim.

Da David Cameron fortalte om Storbritanniens kommende sukuk-obligation, kunne han ved samme lejlighed løfte sløret for et nyt islamisk aktieindeks på Londons børs.

For at imødekomme et stigende marked for islamiske investeringer vil børsen i London lancere et aktieindeks over islamisk-korrekte selskaber. For at vejlede den muslimske investor vil indekset liste firmaer, der ikke beskæftiger sig med forretningsområder, islam forbyder.

Islamiske obligationer i modvind
Kort før offentliggørelsen af den britiske sukuk-obligation måtte den britiske regering imødegå en række kritiske spørgsmål om islamisk finansiering. Regeringen måtte forsikre kritikere om, at den nye obligation ikke ville udelukke Israel og israelske selskaber fra at tage del i projekter finansieret ved islamiske principper i Storbritannien.

Ikke kun for muslimer
Det islamiske bankvæsen er åben for andre end muslimer. Ikke-muslimer kan også åbne konti og søge finansiering i islamiske banker.

Ifølge den engelske avis The Guardian har Islamic Bank of Britain oplevet en 55% stigning i ikke-muslimske kunder sidste år. Bankkunderne er blandt andet tiltrukket af princippet om risikodeling efter en række bankskandaler i den almindelige britiske banksektor.

Kilder:

Esposito, John L.: Hvad enhver bør vide om islam 94 spørgsmål og svar. Forlaget Vandkunsten, 2003.
Simonsen, Jørgen Bæk.: Politikens Islamleksikon. Politikens Forlag, 2001.
www.theguardian.com/money/2013/oct/29/islamic-bond-david-cameron-treasury-plans
www.theguardian.com/news/datablog/2013/oct/29/islamic-finance-for-beginners
www.bbc.co.uk/news/business-21784419
emergingmarkets.ey.com/world-islamic-banking-competitiveness-report-2012-2013/

Publiceret på religion.dk 11. november 2013