Krigen raser i Syrien. På den ene side står den alawittiske præsident Bashar al-Assad og hans tilhængere, på den anden befinder de syriske oprørere sig, som er en blandet skare af islamistiske militser og demokratitilhængere.

Assad tilhører den lille alawittiske sekt, som udgør 12% af den syriske befolkning på 23 millioner. Den alawittiske minoritet har bevæget sig fra historisk at være marginaliseret af det sunni-muslimske flertal til at sidde på regeringsmagten i Syrien i mere end 40 år.

Oprindelse
Den alawittiske tro har sine rødder i islam. Religionen opstod i det niende og tiende århundrede som en udløber af shia-islam. Trossamfundets historiske område er omkring byen Latakia ved den syriske Middelhavskyst, hvor størstedelen af alawitterne i århundreder har levet som fattige bønder. Herudover lever der mindre grupper af alawitter i Libanon og Tyrkiet.

Ali-dyrkelse
Trosretningens tilhængere blev tidligere betegnet nusairiere efter navnet på en af troens tidlige ledere Muhammad ibn Nusair, der levede i 800-tallet.

Trossamfundet betragter i dag betegnelsen nusairiere som nedsættende og foretrækker at blive kaldt alawitter. Benævnelsen alawit kommer af Ali, som var Profeten Muhammads svigersøn.

Den alawittiske sekt betragter sig som en del af shia-islam, og trosretningen deler shia-muslimernes syn på Ali som Muhammads retmæssige efterfølger efter profetens død i år 632.

I den alawittiske tro indtager Ali en plads, hvor han har en nærmest guddommelig status for trossamfundets medlemmer.

Hemmelig tro
For en ung alawit i Syrien er hans religion omgærdet af mystik og hemmeligholdelse. Elementerne i religionen bliver kun videregivet til særligt indviede, og mange alawitter har kun et overfladisk indblik i den tro, de bekender sig til.

De fleste mænd bliver indviet i religionens grundelementer, men det er dog kun de færreste, som i voksenlivet fortsætter studiet af troen og når en højere grad af indvielse i trosretningen. Et dybere kendskab til troens hellige og hemmelige skrifter er begrænset til de religiøse ledere i trossamfundet.

En udefrakommende har ikke mulighed for at blive en del af trossamfundet, da alawitterne ikke tillader konversion. For alawitterne er det forbudt at fortælle udenforstående om religionen, som siges at inkludere en tro på reinkarnation.

Religiøs praksis
Selvom den alawittiske tro er en udløber af islam, tillader religionen, at medlemmerne gør ting, som mange muslimer finder i strid med islamisk praksis.

Alawitterne har lov til at indtage alkohol, og sektens kvindelige medlemmer er ikke underlagt krav om at bære det muslimske hovedtørklæde, og historisk har trossamfundet ikke haft tradition for at have moskeer som fokus for religionens udfoldelse.

Kvinderne
Religiøst har kvinder en mindre betydningsfuld plads i trossamfundet end mænd. Mens alawittiske kvinder spiller en begrænset rolle i religionen, har de kulturelt og socialt generelt større udfoldelsesmuligheder i forhold til regionens sunni-muslimske kvinder. Alawittiske kvinder har en grad af frihed til at studere og arbejde og kærlighedsforhold før ægteskab er ikke ualmindelige.

Fejring af jul
Alawitterne er kendt for at fejre jul og andre ikke-islamiske højtider som det traditionelle persiske nytår Nowruz.

I den muslimske fastemåned ramadan afstår muslimer fra mad og drikke i løbet af dagen. Alawitterne faster ikke i ramadanen, men fejrer dog afslutningen af ramadan-måneden såvel som andre islamiske højtider.

Sunni-islam og alawitterne
Alawitternes religiøse praksis adskiller sig fra Syriens sunni-muslimske flertal, som udgør 74% af befolkningen, og den alawittiske tro er i tidens løb blevet mødt med stor skepsis.

Dele af den sunni-muslimske verden anser alawitternes helliggørelse af Ali som et anslag mod islams monoteistiske budskab om kun en Gud. Religiøse traditioner som fejring af ikke-muslimske højtider som jul og indtagelse af alkohol bliver set som i modstrid med islam, og det er udbredt at betragte alawitterne som en kættersk sekt.

Den alawittiske stat
Ovenpå Det Osmanniske Riges sammenbrud efter Første Verdenskrig ankom franskmændene til Syrien med et mandat fra Folkeforbundet, som var datidens svar på FN.

For at kontrollere Frankrigs mandatområde i Syrien søgte de franske embedsmænd støtte ved regionens mindretal. I 1920erne oprettede franskmændene fem småstater i Syrien med baggrund i områdets trossamfund.

Blandt de nye småstater var en alawittisk, som eksisterede indtil 1936, hvor området blev indlemmet i Syrien. Den alawittiske stat havde eget flag og administration og var etableret med alawitternes højborg Latakia som hovedstad.

Til magten
Efter franskmændene forlod Syrien i 1946, fulgte fuld selvstændighed for den syriske stat.

I 1971 blev den nuværende præsident Bashar al-Assads fader, Hafez, Syriens præsident. Den alawittiske Assad-familie kom fra fattige kår, men Hafez blev som mange andre unge alawittiske mænd en del af Syriens militær.

Mange ledende poster i den syriske hær blev fra 1950erne besat af alawitter, der tiltrukket af mulighederne for uddannelse og karriere så officersvejen som en chance for social og økonomisk opstigen i det syriske samfund fri for religiøs diskrimination.

Udviskning af forskelle
Hafez al-Assads regering fulgte en sekulær politisk linje og nedtonede den alawittiske tros kendetegn i forhold til sunni-islam.

Da Hafez døde i år 2000 valgte den nye præsident Bashar al-Assad en sunni-muslimsk imam til at forestå begravelsesceremonien, og den alawittiske Bashar blev samme år gift med Asma, som voksede op i en syrisk sunni-muslimsk familie i Storbritannien.

Shia-muslimsk støtte
I 1973 erklærede den shia-muslimske leder Musa al-Sadr fra Libanon alawitterne for at være en gren af shia-islam, og den syriske stat betragter officielt alawitterne som muslimer.

Det syriske regime henter en stor del af sin støtte i den syriske borgerkrig fra det shia-muslimske Iran og fra den libanesiske Hizbollah-bevægelse, som har sat sine shia-muslimske guerilla-soldater ind på Bashar al-Assads side i borgerkrigen, der indtil nu har kostet mere end 100.000 mennesker livet.

Kilder:
Andersen, Lars Erslev med flere: Mellemøsthåndbogen Fakta om landene i Mellemøsten og Nordafrika, Syddansk Universitetsforlag, 2005.
Butler, Jean med flere: Gads leksikon om islam, Gads Forlag, 2008.
Simonsen, Jørgen Bæk: Politikens bog om islam, Politikens Forlag, 2008.
Simonsen, Jørgen Bæk: Politikens Islamleksikon, Politikens Forlag, 2001.
Podcast: BBC Radio 4, fra den 4. februar 2013: The Alawis: http://downloads.bbc.co.uk/podcasts/radio4/analysis/analysis_20130204-2100a.mp3
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/524915:Udland–Grafik–Syriens-religioese-kludetaeppe
http://www.theguardian.com/world/2012/jun/16/minority-sect-syria-dictatorship
http://www.bbc.co.uk/news/world-middle-east-18084964

Publiceret på religion.dk 27. november 2013