Mens USA’s præsident Barack Obama og verdens øvrige ledere forsøger at finde frem til den rette reaktion, efter et giftgasangreb den 21. august i Syriens hovedstad Damaskus angiveligt kostede hundreder af civile livet, fortsætter den syriske borgerkrig på tredje år.

Siden kampene mellem præsident Bashar al-Assads regime og oprørene brød ud i foråret 2011, har den brutale borgerkrig ifølge FN resulteret i mere end 100.000 dræbte, og op mod en tredjedel af den syriske befolkning er drevet på flugt.

Den syriske befolkning er religiøst og etnisk sammensat. Majoriteten af syrere er sunni-muslimer, mens den syriske regering i Damaskus bygger på en kerne af alawitter, som er en gren af shia-islam. Kurdere bebor den nordøstlige del af landet, mens kristne og drusere også udgør en del af det blandede religiøse billede i det krigshærgede Syrien.

1. Assad-familien
Assad-familien tilhører det omtrent 10% store alawitiske mindretal i Syrien, og klanen har med hård hånd styret Syrien, siden den tidligere jagerpilot Hafez al-Assad tog magten i 1970. Efter Hafez al-Assads død i år 2000 overgik magten til sønnen Bashar al-Assad, som blev Syriens nye præsident.

Under Assad-familiens regime har alawitterne fået en fremtrædende plads i styret af Syrien. I den igangværende borgerkrig støtter den alawitiske befolkning i stor udstrækning præsident Bashar al-Assads forsøg på at nedkæmpe det syriske oprør, og alawitterne udgør kernen i nogle enheder af de syriske sikkerhedsstyrker.

2. Alawitter
Den alawitiske sekt er en udløber af shia-islam. Alawitterne er som shia-muslimerne tilhængere af profeten Muhammeds svigersøn Ali som den retmæssige leder af muslimerne efter Muhammeds død i år 632. Efter at have været undertrykt af det sunni-muslimske flertal i århundreder, har alawitterne praktiseret en grad af hemmeligholdelse af religionens elementer og ritualer for at undgå forfølgelse fra dele af den islamiske verden, som ikke betragter alawitterne som muslimer.

De syriske alawitter bebor særligt bjergene omkring Syriens middelhavskyst, og under det franske mandatstyre af Syrien i 1920erne blev der etableret en alawitisk stat i området med byen Latakia som hovedstad. Den alawitiske stat ophørte med at eksistere, da den blev lagt under den syriske stat i 1936.

3. Ba’ath-partiet
Det syriske Baath-parti har siden 1963 siddet på magten i Syrien. Assad-familien tilhører Baath-partiet, og partiet er ideologisk orienteret mod arabisk nationalisme, og det syriske regime repræsenter officielt en sekulær ideologi med den undtagelse, at den syriske præsident skal være muslim.

I 1982 kom det til voldsomme kampe i byen Hama mellem det syriske styre og sunni-muslimer anført af Det Muslimske Broderskab. Den daværende syriske præsident Hafez al-Assad nedkæmpede oprøret, som efterlod mellem 10.000 og 20.000 døde og Hama ødelagt. Efter oprøret kom det syriske regime islamisterne i møde og nedtonede landets sekulære grundlag.

4. Sunni-islam
Sunni-islam er den største religiøse gruppering i Syrien. Ud af landets 23 millioner store befolkning er omkring 70% sunni-muslimer, og de udgør kernen i oprøret mod den autoritære Assad-regering, som startede i kølvandet på Det Arabiske Forår i 2011.

5. Al-Nusra-fronten
Al-Nusra-fronten, på arabisk kaldet Jabhat al-Nusrah, etablerede sig i januar 2012 med støtte fra al-Qaeda i Irak. Den islamistiske organisation er en af de mest succesfulde jihad-bevægelser, som opererer i den syriske borgerkrig.

Fronten kæmper for at etablere det islamiske styre, kalifatet, i den muslimske verden, og gruppen kan mønstre op mod 7.000 hellige krigere i borgerkrigen. I kampen mod Assad-regeringen har al-Nusra-fronten benyttet selvmordsbombere, og har rekrutteret sunni-muslimer fra udlandet til organisationen.

6. Kristne
Kristendommen i Syrien har en lang og rig historie bag sig. I henhold til den kristne tradition viste Jesus sig for apostlen Paulus, da han var på vej til Damaskus i Syrien. Efter denne oplevelse modtog jøden Paulus dåben i Damaskus og blev en ledende skikkelse i at udbrede kristendommen.

I Syrien udgør de kristne en tiendedel af den samlede befolkning. Under den igangværende konflikt har de kristne indtaget en rolle på sidelinjen, men har dog som de fleste andre mindretal i landet generelt støttet Bashar al-Assads regering.

7. Maaloula
Den lille kristne landsby Maaloula i Syrien har omtrent 2000 indbyggere, der stadigvæk taler det aramæiske sprog, som også Jesus brugte for 2000 år siden.

I begyndelsen af september 2013 erobrede oprørere fra den islamistiske al-Nusra-front den ældgamle kristne by, som ligger en times kørsel fra Damaskus.

8. Drusere
Druserne bebor Israel, Jordan, Libanon og Syrien. Den drusiske religion opstod i Kairo omkring år 1000 og var oprindeligt en udløber af shia-islam. Den drusiske tro har kombineret elementer fra islam med blandt andet kristne og jødiske traditioner. I Syrien udgør den drusiske befolkning omkring 3% af folketallet og bebor særligt den sydvestlige del af landet.

9. Kurdere
Syriens nordøstlige hjørne grænser op til Tyrkiet og Irak. Dette område er beboet af kurdere, som udgør 9% af den syriske befolkning. Kurderne er som størstedelen af den syriske befolkning sunni-muslimer, men i stedet for arabisk taler de kurdisk og har en særlig kurdisk kultur.

Under borgerkrigen har de syriske kurdere tiltaget kontrollen over en enklave i den nordøstlige del af landet. Her styrer de nye kurdiske magthavere nu et af de områder, den syriske borgerkrig har påvirket mindst.

10. Hizbollah
Under den syriske borgerkrig har libanesiske Hizbollah valgt side til fordel for den syriske præsident Assad, og Hizbollah-krigere har deltaget i militære operationer med Assads styrker inde i nabolandet Syrien.

Hizbollah betyder på arabisk Guds parti. Organisationen har sin oprindelse i det shia-muslimske Sydlibanon, hvor bevægelsen siden midten af 1980erne har ført en væbnet kamp mod Israel. Hizbollah råder over en milits, som angiveligt er stærkere end den libanesiske hær.

Publiceret på religion.dk 12. september 2013